Skattesager · 27. marts 2026
Bøde på 20.000 kr. i skatte- og momssag, mod en mulig bøde på op til 244.000 kr.
Sagen er ført af advokat Hussain Ali Alhaidary. Hussain Ali Alhaidary
Vi har bistået en klient i en skattestraffesag om skat og moms, hvor klienten risikerede en bøde på op til 244.000 kr. Efter behandlingen fastsatte Skattestyrelsens Straffesagsenhed bøden til 20.000 kr.
Vi har bistået en klient i en skattestraffesag om skat og moms, hvor klienten risikerede en bøde på op til 244.000 kr.
Efter behandlingen af sagen fastsatte Skattestyrelsens Straffesagsenhed bøden til 20.000 kr.
Det væsentlige i sagen var dels spørgsmålet om, hvorvidt en række modtagne beløb skulle anses som skattepligtig indkomst, dels hvilken tilregnelse der kunne lægges klienten til last.
Beløbene blev anerkendt som lån
Under sagen gjorde vi gældende, at en del af de beløb, som Skattestyrelsen havde inddraget i sagen, ikke var skattepligtig indkomst, men derimod reelle lån.
Straffesagsenheden var enig i denne vurdering.
Det fik direkte betydning for opgørelsen af det beløb, som kunne danne grundlag for et eventuelt strafansvar.
Grov uagtsomhed, ikke forsæt
Et andet centralt spørgsmål var, om klienten havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Vi gjorde gældende, at der ikke var grundlag for at fastslå, at klienten bevidst havde forsøgt at unddrage skat eller moms.
Skattestyrelsens Straffesagsenhed vurderede, at klienten alene havde handlet groft uagtsomt og ikke forsætligt.
Forskellen er væsentlig i en skattestraffesag, fordi vurderingen af forsæt eller grov uagtsomhed kan få stor betydning for både straffens karakter og bødens størrelse.
Bøden blev fastsat til 20.000 kr.
Den samlede behandling af sagen førte til, at bøden blev fastsat til 20.000 kr., selv om klienten oprindeligt stod over for en mulig bøde på op til 244.000 kr.
Sagen illustrerer, hvor stor betydning det kan have at få prøvet både det skattemæssige grundlag og den strafferetlige vurdering grundigt.
I en skattestraffesag bør man ikke alene se på det beløb, som Skattestyrelsen har opgjort. Det er også nødvendigt at vurdere, om beløbene overhovedet er skattepligtige, hvad klienten konkret har vidst, og om der er grundlag for at statuere forsæt eller alene uagtsomhed.
Modtaget en ansvarssag fra Skattestyrelsen?
Vi bistår i sager om blandt andet skatteundragelse, momsunddragelse, bødesager og ansvarssager hos Skattestyrelsens Straffesagsenhed.
Har du modtaget et varsel om ansvarssag, et bødeforslag eller er du blevet sigtet i en skatte- eller momssag, er du velkommen til at kontakte os for en fortrolig og uforpligtende vurdering af sagen.
Kontakt
Få en gratis vurdering
Vi står altid til rådighed for en gratis og helt uforpligtende vurdering af din sag.

