Debat i Børsen: Har vi skabt et system, der presser virksomheder ud i økonomisk kriminalitet?

Når prisen bliver så lav, at regnestykket ikke længere hænger sammen

Et af de centrale spørgsmål i debatindlægget er, hvad der sker, når virksomheder presses til at levere ydelser til priser, hvor der reelt ikke er plads til både løn, skat, moms og øvrige driftsomkostninger.

Et eksempel er transportbranchen, hvor en selvstændig vognmand kan få betaling pr. leveret pakke, samtidig med at vognmanden selv skal afholde udgifter til blandt andet bil, brændstof, forsikring, sygdom og løn.

Hvis betalingen er sat så lavt, at forretningen ikke kan drives på almindelige markedsvilkår, opstår der et pres.

Det fritager naturligvis ikke den enkelte virksomhed eller virksomhedsejer for ansvar, hvis reglerne overtrædes. Men det rejser spørgsmålet, om ansvaret altid placeres de rigtige steder.

Hvem får egentlig fordelen?

Når der begås skatte- og momssvig, er taberen i sidste ende samfundet.

Men den økonomiske gevinst ender ikke nødvendigvis hos den mindre underleverandør, som senere bliver mødt med et skattekrav eller en straffesag.

Store virksomheder kan samtidig opnå fordel af meget lave underleverandørpriser og dermed tilbyde deres egne kunder varer og ydelser billigere.

Det var et af hovedbudskaberne i debatindlægget: Der bør også være fokus på de virksomheder og strukturer, som gør det muligt at presse priserne ned på et niveau, hvor spørgsmålet naturligt opstår, om ydelsen overhovedet kan leveres lovligt.

Offentlige udbud og unaturligt lave priser

Problemstillingen gør sig også gældende ved offentlige udbud.

Hvis fire virksomheder eksempelvis tilbyder en ydelse til omkring 250-275 kr. i timen, mens en femte virksomhed tilbyder samme ydelse til 120 kr. i timen, bør den store prisforskel give anledning til spørgsmål.

Hvordan kan virksomheden betale løn, feriepenge, skat, moms og øvrige omkostninger og samtidig drive en rentabel forretning?

Hvis unaturligt lave tilbud accepteres uden nærmere kontrol, risikerer det at skabe en konkurrence, hvor de virksomheder, der overholder reglerne, bliver stillet dårligere end de virksomheder, der ikke gør.

Kædesvig rammer også virksomheder, der ikke selv har begået svig

Problemstillingen er fortsat relevant i skatte- og momssager om såkaldt kædesvig.

Vi ser sager, hvor Skattestyrelsen rejser spørgsmål om en virksomheds momsfradrag eller fradrag for underleverandører, fordi der længere nede i leverandørkæden er konstateret uregelmæssigheder.

I sådanne sager bliver et centralt spørgsmål ofte, hvad den konkrete virksomhed vidste eller burde have vidst om forholdene hos sine leverandører.

Det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, at der kan konstateres svig hos en anden virksomhed i kæden. Der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte virksomheds rolle, handlinger og kendskab.

Skattekontrol skal også sikre fair konkurrence

Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet er nødvendig. Skatte- og momssvig skader både statskassen og de virksomheder, der driver deres virksomhed efter reglerne.

Men kontrollen bør efter vores opfattelse ikke alene have fokus på den virksomhed, der befinder sig nederst i en længere leverandørkæde.

Hvis man ønsker at bekæmpe social dumping, kædesvig og systematisk økonomisk kriminalitet effektivt, er det også nødvendigt at se på de kommercielle strukturer, prispresset og de virksomheder, der i sidste ende har økonomisk fordel af meget lave priser.

Ellers risikerer man at behandle symptomet uden at gøre noget ved årsagen.