Familielån, gaver og kontantindsættelser

Skattestyrelsen kan som led i en kontrol gennemgå bevægelserne på dine bankkonti. Hvis der er indsat beløb, som ikke umiddelbart kan forklares ud fra dine registrerede indtægter, vil Skattestyrelsen ofte bede dig redegøre for dem.

Det kan være større bankoverførsler, løbende overførsler fra familiemedlemmer, penge fra udlandet eller kontanter, der er sat ind på kontoen.

At der er kommet penge ind på en bankkonto, betyder ikke i sig selv, at der er tale om skattepligtig indkomst. Men hvis Skattestyrelsen rejser spørgsmål om beløbene, bliver det vigtigt at kunne forklare og dokumentere, hvor pengene kommer fra.

Det er almindeligt, at familiemedlemmer låner penge til hinanden. Det kan være forældre, der hjælper deres børn med finansiering af en bolig, en virksomhed eller andre større udgifter. Det kan også være børn, der låner penge til deres forældre, eller lån mellem andre familiemedlemmer.

Et familielån kan som udgangspunkt godt være rentefrit. Det afgørende er imidlertid, at der reelt er tale om et lån og ikke en gave eller en anden overførsel. Hvis Skattestyrelsen efterfølgende stiller spørgsmål til beløbet, kan dokumentationen derfor få stor betydning.

Et skriftligt gældsbrev er ikke i alle situationer en betingelse for, at et lån eksisterer, men det kan være væsentligt for at dokumentere, at parterne allerede på tidspunktet for overførslen betragtede beløbet som et lån. Også bankoverførsler, korrespondance mellem parterne, efterfølgende tilbagebetalinger og parternes øvrige økonomiske forhold kan få betydning.

Mange familielån bliver etableret uformelt. Pengene overføres, fordi et familiemedlem har brug for hjælp, uden at parterne samtidig får lavet et gældsbrev. Det betyder ikke nødvendigvis, at lånet skattemæssigt skal tilsidesættes.

Men hvis Skattestyrelsen flere år senere spørger, hvorfor der eksempelvis er overført 500.000 kr. eller 1 mio. kr. til en bankkonto, bliver dokumentationsspørgsmålet vanskeligere.

I sådanne sager er det nødvendigt at se på alle de oplysninger, der kan understøtte, at der faktisk var tale om et lån. Det kan blandt andet være tidligere korrespondance, kontoudtog, hævninger hos långiveren, efterfølgende afdrag og oplysninger om baggrunden for lånet. Det er den samlede dokumentation, der skal vurderes.

Overførsler mellem familiemedlemmer kan også være gaver. Hvordan en gave beskattes, afhænger blandt andet af relationen mellem giveren og modtageren.

Inden for den personkreds, der er omfattet af reglerne om gaveafgift, kan der hvert år gives gaver op til den gældende afgiftsfri beløbsgrænse. Hvis gaven overstiger grænsen, skal der som udgangspunkt betales gaveafgift af den overskydende del. Beløbsgrænserne reguleres løbende.

Gaver mellem ægtefæller er som udgangspunkt afgiftsfri. Hvis modtageren ikke tilhører den personkreds, som er omfattet af gaveafgiftsreglerne, kan den skattemæssige behandling være en anden. Det er derfor vigtigt at få afklaret både relationen mellem parterne og baggrunden for overførslen.

I praksis opstår der ofte uenighed om, hvorvidt en overførsel reelt var et lån eller en gave. Hvis pengene efter parternes aftale skulle betales tilbage, taler det naturligt for, at der er tale om et lån.

Hvis der derimod aldrig har været en reel tilbagebetalingsforpligtelse, kan den skattemæssige behandling være en anden.

Det er ikke alene den betegnelse, parterne bruger efterfølgende, der er afgørende. Der skal ses på, hvad der faktisk blev aftalt på tidspunktet for overførslen, og om de efterfølgende handlinger stemmer overens med forklaringen.

Kontantindsættelser giver ofte anledning til spørgsmål fra Skattestyrelsen. Det kan være penge, der er sparet op gennem længere tid, provenu fra salg af private aktiver, tilbagebetaling af et privat lån eller midler, der stammer fra familie.

Hvis Skattestyrelsen ikke kan se en umiddelbar sammenhæng mellem indsættelsen og den skattepligtiges kendte økonomi, kan myndigheden bede om en forklaring.

Det kan være vanskeligt at dokumentere kontante midlers oprindelse flere år efter, at de er sat ind. Derfor bliver både forklaringen og de omkringliggende omstændigheder vigtige. Hvis pengene eksempelvis stammer fra tidligere hævninger, salg af et aktiv eller en kontant opsparing, bør det undersøges, hvilken dokumentation der findes for dette.

Overførsler fra udenlandske bankkonti eller familiemedlemmer i udlandet kan også føre til spørgsmål fra Skattestyrelsen. Det forhold, at pengene kommer fra udlandet, gør dem ikke i sig selv skattepligtige i Danmark.

Det afgørende er, hvad pengene vedrører. Der kan eksempelvis være tale om et familielån, en gave, egne midler fra en udenlandsk konto, tilbagebetaling af et lån eller provenu fra et aktiv.

Her kan dokumentationen være mere omfattende, fordi det kan være nødvendigt at følge pengenes vej fra afsenderen i udlandet til modtagerens konto i Danmark.

Hvis overførslen fra udlandet vedrører løn, investeringer, pension, ejendom eller anden udenlandsk indkomst, kan der samtidig opstå spørgsmål om dansk beskatning og eventuel lempelse for skat betalt i udlandet.

Hvis Skattestyrelsen mener, at en skatteyder har haft et privatforbrug eller modtaget beløb, som ikke kan forklares af de oplyste indtægter, kan myndigheden efter omstændighederne foretage en skønsmæssig forhøjelse.

I sådanne sager er det ikke nok alene at konstatere, at der står indbetalinger på bankkontoen. Det er nødvendigt at undersøge de enkelte posteringer og vurdere, om beløbene faktisk er udtryk for skattepligtig indkomst.

En overførsel kan eksempelvis være et lån. En anden kan være en gave. En tredje kan være en overførsel mellem egne konti. Derfor bør bankposteringerne gennemgås enkeltvis og holdes op mod den dokumentation, der findes.

Sager om familielån, gaver og kontantindsættelser er i høj grad bevissager. Skattestyrelsen ser på pengestrømmene, men pengestrømmene fortæller ikke altid i sig selv, hvad en betaling vedrører.

Det er derfor vigtigt at få samlet den dokumentation, der kan forklare sammenhængen.

Hos HAY LAW går vi systematisk gennem bankkonti, overførsler, korrespondance, gældsbreve og andre relevante oplysninger for at få klarlagt, hvad de enkelte beløb faktisk vedrører. Udvikler sagen sig til en straffesag, kan vi føre den videre i samme spor.