Klage over Skattestyrelsen, fra Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten

Skattestyrelsen sender typisk først et forslag til afgørelse, også kaldet en agterskrivelse. Det er styrelsens foreløbige opfattelse af sagen, og du har en frist til at komme med bemærkninger, inden der træffes endelig afgørelse.

Det er en vigtig skelnen. På forslagsstadiet er sagen endnu ikke afgjort, og fyldestgørende bemærkninger og dokumentation kan i nogle sager føre til, at forhøjelsen frafaldes eller nedsættes, uden at der overhovedet skal klages.

Når den endelige afgørelse først er truffet, skifter sagen karakter: den skal påklages inden for en fast frist, og sagen skal føres i et formelt klagesystem. Vores erfaring er, at det tidlige stadie ofte er undervurderet. Jo før sagens faktum og dokumentation er på plads, jo bedre står man.

En klage over en afgørelse fra Skattestyrelsen skal som udgangspunkt indgives inden for tre måneder fra afgørelsens dato. Overskrides fristen, kan klagen blive afvist, uanset hvor god sagen er materielt. Der findes en mulighed for at se bort fra en fristoverskridelse, men den er en undtagelse, ikke noget, man bør regne med.

Frister spiller også en rolle den anden vej. Skattestyrelsen er selv bundet af frister for, hvor langt tilbage en ansættelse kan genoptages, og af en reaktionsfrist, når en ekstraordinær genoptagelse skal begrundes. De regler er ikke formaliteter, de kan være selve grunden til, at en forhøjelse bortfalder.

Konkret betyder det: noter datoen på afgørelsen, og få vurderet sagen i god tid inden fristen udløber, ikke i sidste uge.

Klagen indgives ét sted, via Skatteankestyrelsen, men afgøres ikke nødvendigvis samme sted. Hvilket organ der træffer afgørelsen, afhænger af sagstypen.

Skatteankestyrelsen modtager klagen, oplyser sagen, indhenter Skattestyrelsens udtalelse og udarbejder en sagsfremstilling med en indstilling til afgørelse. I en række sager træffer Skatteankestyrelsen selv afgørelsen; i andre er den forberedende instans for et skatteankenævn eller for Landsskatteretten.

Sagsfremstillingen er et centralt dokument. Den definerer i praksis, hvordan sagens faktum bliver forstået af den, der skal afgøre den. At forholde sig grundigt og præcist til sagsfremstillingen og indstillingen er en reel mulighed for at rette sagen op, mens der stadig er tid.

Skatteankenævnene behandler navnligt klager fra fysiske personer over en række afgørelser om personlig indkomst og fradrag. Nævnene er sammensat af lægmænd, og klageren kan som udgangspunkt anmode om at fremlægge sagen mundtligt for nævnet.

Landsskatteretten er den øverste administrative klageinstans på skatteområdet. Den behandler blandt andet de mere principielle sager, selskabssager og sager, hvor klageren vælger Landsskatteretten frem for et ankenævn, hvor det er muligt. Afgørelserne offentliggøres i vidt omfang og har betydning ud over den enkelte sag.

Valget mellem ankenævn og Landsskatteret er ikke ligegyldigt. Det bør træffes ud fra sagens karakter, bevistemaet og hvilken praksis sagen skal måles op imod.

En klagesag er overvejende skriftlig. Forløbet ser typisk sådan ud:

I mange skattesager er bevisførelsen mindst lige så afgørende som juraen. Typiske bevistemaer:

En afgørelse fra Landsskatteretten, et skatteankenævn eller Skatteankestyrelsen kan indbringes for domstolene. Fristen herfor er som udgangspunkt tre måneder fra afgørelsen.

Ved domstolene ændrer sagen karakter. Der er tale om en civil retssag med processkrifter, mulighed for syn og skøn, vidneforklaringer og mundtlig hovedforhandling. Bevisførelsen er bredere end i det administrative system, og en sag, der ikke kunne oplyses tilstrækkeligt i klagesystemet, kan i nogle tilfælde belyses bedre her.

Hussain Ali Alhaidary fører sagen selv og vurderer sammen med dig, om næste skridt bør være yderligere dokumentation, en klage eller domstolsprøvelse.

HAY LAW fører skattesager både administrativt og ved domstolene og har møderet for landsret.

Der findes en ordning om omkostningsgodtgørelse, hvor en del af udgifterne til sagkyndig bistand i klage- og domstolssager på skatteområdet kan dækkes. Graden af dækning afhænger blandt andet af sagens udfald og sagstypen.

Det er et forhold, mange ikke er opmærksomme på, når de overvejer at klage, og det ændrer regnestykket for en del klienter.

Ikke alle sager kræver advokat. Men der er situationer, hvor det typisk gør en forskel:

Vi har samlet svar på de spørgsmål, klienter oftest stiller om breve fra Skattestyrelsen, aktindsigt, klageforløb og domstolsprøvelse.