Forældelse af skattekrav

Udgangspunktet efter forældelsesloven er, at en fordring forældes efter tre år, medmindre der gælder en særlig frist.

Det betyder imidlertid ikke, at ethvert skattekrav automatisk bortfalder tre år efter det indkomstår, som kravet vedrører.

Forældelsesfristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor kravet kunne kræves betalt, og der findes en række undtagelser og særlige regler på skatteområdet.

Det er derfor nødvendigt at kende hele forløbet omkring kravet, før man kan tage stilling til, om det er forældet.

I skattesager er det vigtigt at skelne mellem fristen for at ændre en skatteansættelse og fristen for at opkræve det krav, der følger af ansættelsen. Det er to forskellige spørgsmål.

Reglerne i skatteforvaltningsloven bestemmer blandt andet, hvor længe Skattestyrelsen kan gå tilbage og ændre en skatteansættelse eller et moms og afgiftstilsvar.

Forældelsesreglerne handler derimod om, hvor længe det økonomiske krav kan gøres gældende. Begge dele kan være relevante i den samme sag.

Hvis Skattestyrelsen eksempelvis ønsker at ændre et indkomstår langt tilbage i tiden, bør man både undersøge, om myndigheden havde adgang til at genoptage indkomståret, og om det krav, som ændringen fører til, fortsat kan gøres gældende.

Den almindelige forældelsesfrist er tre år. Fristen regnes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor kreditor kunne kræve betaling.

På skatteområdet afhænger begyndelsestidspunktet derfor af, hvilken type skat eller afgift der er tale om, og hvornår det konkrete krav forfaldt til betaling.

Det er ikke altid tilstrækkeligt at se på datoen for indkomståret eller den periode, som kravet vedrører. Det konkrete forfaldstidspunkt skal fastlægges.

Der gælder særlige regler for krav, der udspringer af en ekstraordinær skatteansættelse.

Hvis Skattestyrelsen efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 ekstraordinært ændrer en skatteansættelse, kan der gælde en længere forældelsesfrist for det krav, der følger af ændringen. Det samme gælder krav, der følger af en ekstraordinær fastsættelse af moms eller afgifter efter skatteforvaltningslovens § 32.

Det kan derfor have stor betydning, om en sag behandles efter de almindelige regler eller efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Spørgsmålet om forældelse hænger i disse sager ofte tæt sammen med spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen overhovedet havde grundlag for at genoptage sagen ekstraordinært.

Ekstraordinær genoptagelse bruges ofte i sager, hvor Skattestyrelsen mener, at skatteyderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Hvis betingelserne er opfyldt, kan Skattestyrelsen få adgang til at ændre indkomstår, som ellers ville være lukket efter de almindelige fristregler. Det kan samtidig få betydning for forældelsen af det efterfølgende skattekrav.

Derfor er spørgsmålet om grov uagtsomhed ikke kun et spørgsmål om skyld. Det kan være afgørende for, hvor langt tilbage Skattestyrelsen kan gå, og hvilke regler der gælder for det efterfølgende krav.

Det bør altid vurderes konkret, om den fejl eller undladelse, som Skattestyrelsen henviser til, faktisk kan karakteriseres som groft uagtsom.

I visse tilfælde kan der gælde en længere forældelsesfrist, fordi kravets eksistens og størrelse er blevet fastslået på en særlig måde.

Det kan blandt andet være tilfældet, hvis kravet er anerkendt skriftligt eller fastslået ved dom, forlig eller et andet særligt retsgrundlag, der opfylder betingelserne i forældelsesloven.

Det skal vurderes konkret, hvad der faktisk er taget stilling til. Det er ikke nødvendigvis enhver afgørelse eller myndighedsskrivelse, der medfører, at en længere forældelsesfrist finder anvendelse.

Forældelsesfristen løber som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor kravet kunne kræves betalt. På skatteområdet varierer dette fra krav til krav.

For restskat kan der eksempelvis være flere betalingsrater med forskellige betalingsfrister. Moms og afgifter har andre forfaldstidspunkter.

Derfor kan forskellige dele af det, der umiddelbart fremstår som ét samlet krav, have forskellige forældelsesfrister.

Når vi vurderer forældelse, tager vi derfor udgangspunkt i det enkelte krav og det konkrete forfaldstidspunkt.

Selv om en forældelsesfrist er begyndt at løbe, betyder det ikke nødvendigvis, at kravet forældes, når den oprindelige frist udløber. Forældelsen kan blive afbrudt.

Det kan eksempelvis ske, hvis skyldneren erkender gælden, eller hvis myndighederne foretager bestemte retlige eller inddrivelsesmæssige skridt.

Når forældelsen afbrydes, kan en ny forældelsesfrist begynde at løbe. Det er derfor nødvendigt at gennemgå hele historikken og ikke kun kravets oprindelige dato.

Henstand med betaling og verserende klage eller retssager kan få betydning for beregningen af forældelsen.

Hvis en sag om kravets eksistens eller størrelse bliver indbragt for en administrativ myndighed eller domstolene inden fristens udløb, gælder der særlige regler om, hvornår forældelse tidligst kan indtræde.

Derfor kan et skattekrav fortsat bestå, selv om der umiddelbart er gået mere end tre år. Det konkrete sagsforløb skal altid undersøges.

Hvis et skattekrav er sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, gælder der særlige regler om forældelse af offentlig gæld.

Det er vigtigt, fordi man ikke uden videre kan anvende den almindelige treårige forældelsesfrist på gæld, der er eller har været under offentlig inddrivelse.

Der er gennem en årrække indført særlige regler om beregningen af forældelsesfrister for fordringer i Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer.

I en sag om gammel skattegæld bør det derfor undersøges, hvornår kravet blev sendt til inddrivelse, hvordan kravet har været registreret, og hvilke skridt Gældsstyrelsen efterfølgende har foretaget.

Hvis Gældsstyrelsen forsøger at inddrive et krav, som du mener er forældet, bør spørgsmålet undersøges hurtigt.

Det kan eksempelvis være i forbindelse med lønindeholdelse, modregning eller andre inddrivelsesskridt.

Om kravet er forældet, afhænger ikke alene af, hvor gammelt det er. Hele inddrivelsesforløbet og de relevante forældelsesregler skal gennemgås.

Hvis en sag om kravets eksistens eller størrelse behandles ved en administrativ klageinstans eller ved domstolene, gælder der særlige regler om forældelse og tillægsfrister.

Et krav bliver derfor ikke nødvendigvis forældet, mens parterne venter på en afgørelse.

Forældelsen skal vurderes sammen med den konkrete klage eller retssag og hele sagens tidslinje.

Forældelse af det almindelige skattekrav betyder ikke nødvendigvis, at alle spørgsmål i sagen er afsluttet. Der kan gælde særlige regler, hvis sagen samtidig har et strafferetligt spor.

Det understreger, at spørgsmålet om forældelse ikke bør vurderes isoleret, hvis Skattestyrelsen samtidig mener, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Hos HAY LAW arbejder vi både med skattesager og skattestraffesager og kan derfor vurdere de forskellige dele af sagen samlet.