Genoptagelse af skat, moms og afgifter

Skattestyrelsen kan ikke frit ændre en skatteansættelse, uanset hvor gammel den er.

Der gælder frister for, hvornår en ændring skal varsles, og hvornår den endelige afgørelse skal træffes.

Hvis den almindelige frist er udløbet, skal Skattestyrelsen kunne støtte ændringen på reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

I de sager er det derfor ikke nok kun at se på, om Skattestyrelsen har ret i selve skatteforhøjelsen. Det skal også undersøges, om myndigheden overhovedet havde ret til at åbne det pågældende indkomstår igen.

Det kan i sig selv afgøre sagen.

Genoptagelsesreglerne gælder ikke kun for Skattestyrelsen. Du kan også selv anmode om, at en tidligere skatteansættelse bliver ændret.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis der er kommet nye oplysninger frem, hvis Skattestyrelsens tidligere afgørelse bygger på et forkert faktisk grundlag, eller hvis en senere afgørelse har betydning for din tidligere beskatning.

En anmodning om genoptagelse bør ikke alene bestå i, at man beder Skattestyrelsen om at se på sagen igen. Det skal forklares, hvorfor ansættelsen bør ændres, og hvilke faktiske eller retlige oplysninger der begrunder ændringen.

Dokumentationen får derfor ofte stor betydning.

De ordinære frister for skatteansættelser findes i skatteforvaltningslovens § 26.

Som udgangspunkt skal Skattestyrelsen varsle en ændring senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Den endelige afgørelse skal som udgangspunkt være truffet senest den 1. august samme år.

Der findes dog en række undtagelser. For eksempel gælder der særlige frister for kontrollerede transaktioner mellem interesseforbundne parter. Det kan blandt andet være dispositioner mellem et selskab og dets hovedaktionær.

Der gælder også særlige regler for visse personer med enkle økonomiske forhold.

Det er derfor altid nødvendigt først at fastslå, hvilken frist der gælder i den konkrete sag.

På moms og afgiftsområdet findes de ordinære regler i skatteforvaltningslovens § 31.

Her er udgangspunktet, at Skattestyrelsen skal varsle en ændring senest tre år efter udløbet af angivelsesfristen.

En virksomhed kan tilsvarende anmode om genoptagelse inden for de ordinære frister, hvis der foreligger oplysninger, der kan begrunde en ændring.

Selv om reglerne for skat på den ene side og moms og afgifter på den anden side findes i forskellige bestemmelser, er mange af de grundlæggende spørgsmål de samme. Hvornår begyndte fristen at løbe? Hvornår reagerede Skattestyrelsen? Og blev afgørelsen truffet rettidigt?

Når den almindelige frist er udløbet, bliver reglerne om ekstraordinær genoptagelse relevante.

For skat findes reglerne i skatteforvaltningslovens § 27. For moms og afgifter findes de tilsvarende regler i § 32.

Bestemmelserne giver i bestemte situationer mulighed for at ændre en ansættelse, selv om den almindelige frist er udløbet. Det kan blandt andet være tilfældet ved visse følgeændringer, ændret praksis eller særlige omstændigheder.

En meget væsentlig gruppe af sager er de tilfælde, hvor Skattestyrelsen mener, at skatteyderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det er ofte på dette grundlag, at Skattestyrelsen forsøger at gå længere tilbage end de almindelige frister tillader.

Det forhold, at en skatteansættelse er forkert, betyder ikke i sig selv, at Skattestyrelsen kan genoptage den ekstraordinært.

Hvis Skattestyrelsen vil anvende reglerne om forsæt eller grov uagtsomhed, skal betingelserne være opfyldt i den konkrete sag.

Det skal derfor undersøges, hvad skatteyderen vidste, hvilke oplysninger der blev givet til Skattestyrelsen, hvordan fejlen opstod, og om forholdet reelt kan karakteriseres som groft uagtsomt.

Der er forskel på at have begået en fejl og på at have handlet groft uagtsomt. Den sondring kan være afgørende for, om Skattestyrelsen overhovedet kan ændre de ældre indkomstår.

Et af de vigtigste spørgsmål i sager om ekstraordinær genoptagelse er ofte tidspunktet for Skattestyrelsens kundskab.

Når Skattestyrelsen har fået tilstrækkelige oplysninger om det forhold, der begrunder en ekstraordinær ændring, begynder en særlig reaktionsfrist at løbe.

Det betyder, at Skattestyrelsen ikke nødvendigvis kan vente med at varsle en ændring, mens sagen undersøges videre, hvis myndigheden allerede har de oplysninger, der er nødvendige for at reagere.

Derfor gennemgår vi i disse sager ofte hele tidslinjen. Hvornår modtog Skattestyrelsen materialet? Hvilke oplysninger havde myndigheden på det tidspunkt? Hvornår blev sagen taget op? Og hvornår blev ændringen varslet?

Det kan vise sig, at fristen begyndte at løbe tidligere, end Skattestyrelsen har lagt til grund.

I en konkret skattesag ønskede Skattestyrelsen at ændre et tidligere indkomstår efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Et centralt spørgsmål var, hvornår Skattestyrelsen havde fået tilstrækkeligt kendskab til de forhold, som myndigheden byggede ændringen på.

Det blev gjort gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overskredet.

Sagen viser, at tidspunktet for Skattestyrelsens kundskab kan være lige så vigtigt som selve det skattemæssige spørgsmål.

Det er ikke altid nok, at Skattestyrelsen har sendt sit forslag til afgørelse inden for fristen. Der gælder også regler for, hvornår den endelige afgørelse skal træffes.

I en fristsag bør man derfor ikke alene kontrollere datoen for Skattestyrelsens første henvendelse. Hele forløbet skal gennemgås.

En overskredet frist kan efter omstændighederne betyde, at en ellers materielt begrundet skatteforhøjelse ikke kan gennemføres.

I visse tilfælde kan en tidligere skatteansættelse genoptages, fordi der foreligger særlige omstændigheder.

Reglen kan blandt andet have betydning for en skatteyder, som selv ønsker en ældre ansættelse ændret efter udløbet af den almindelige frist.

Der er tale om en undtagelsesregel. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at den tidligere afgørelse efterfølgende forekommer urimelig, eller at man er uenig med Skattestyrelsen.

Der skal være konkrete forhold, som kan begrunde, at sagen alligevel tages op igen.

Sager om ekstraordinær genoptagelse kan hænge tæt sammen med en efterfølgende skattestraffesag. Det gælder navnligt, hvis Skattestyrelsen begrunder genoptagelsen med, at skatteyderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

De oplysninger og forklaringer, der gives under skattesagen, kan senere få betydning, hvis sagen bliver sendt til strafferetlig behandling. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på den risiko fra begyndelsen.

Hos HAY LAW arbejder vi både med den almindelige skattesag og med skattestraffesager. Det gør det muligt at se de to dele af sagen i sammenhæng.

Selv om Skattestyrelsen har adgang til at genoptage en skatteansættelse, kan der samtidig opstå et særskilt spørgsmål om, hvorvidt det efterfølgende skattekrav kan gøres gældende.

Fristreglerne i skatteforvaltningsloven og reglerne om forældelse af selve pengekravet er to forskellige regelsæt, og de bør vurderes hver for sig i den samme sag.

Det gælder navnligt, hvis kravet er ældre, eller hvis gælden har været sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.