Arbejdsgivers pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag

Når en virksomhed udbetaler A-indkomst til en medarbejder, skal arbejdsgiveren som udgangspunkt indeholde A-skat og AM-bidrag i forbindelse med udbetalingen.

Arbejdsgiveren skal samtidig indberette lønoplysningerne til eIndkomst og sørge for, at de indeholdte beløb bliver betalt rettidigt.

Pligten gælder ikke kun almindelig månedsløn. Også andre former for vederlag kan efter omstændighederne være omfattet af reglerne om indeholdelse.

I mange skattesager er der ikke uenighed om, hvorvidt der er blevet betalt et beløb. Uenigheden handler i stedet om, hvad betalingen var.

Virksomheden kan have betragtet personen som selvstændig erhvervsdrivende og betalt fakturaer uden at indeholde A-skat. Skattestyrelsen kan efterfølgende nå frem til, at personen reelt udførte arbejdet som lønmodtager.

Hvis Skattestyrelsen får medhold i den vurdering, kan betalingen blive behandlet som A-indkomst, og spørgsmålet om virksomhedens indeholdelsespligt og hæftelse opstår.

Det afgøres ikke alene af, hvad parterne har skrevet i deres kontrakt. Det er heller ikke i sig selv afgørende, at personen har CVR-nummer, sender fakturaer eller betegner sig som konsulent.

Den skattemæssige vurdering foretages på baggrund af de faktiske forhold. Der ses blandt andet på, hvem der bestemmer, hvordan arbejdet skal udføres, om personen arbejder for egen regning og risiko, hvordan vederlaget beregnes, om personen selv afholder væsentlige erhvervsmæssige udgifter, og om arbejdet indgår som en løbende del af virksomhedens organisation.

Ingen enkelt faktor afgør nødvendigvis sagen. Det er den samlede karakter af samarbejdet, der skal vurderes.

En væsentlig forskel mellem en lønmodtager og en selvstændig erhvervsdrivende er ofte den økonomiske risiko. En lønmodtager udfører som udgangspunkt arbejdet for arbejdsgiverens regning og risiko, mens en selvstændig erhvervsdrivende driver virksomhed for egen regning og risiko.

Det kan blandt andet tale for selvstændig virksomhed, hvis personen selv bærer risikoen for fejl og mangler, har egne væsentlige driftsomkostninger, kan opnå et overskud eller lide et tab og selv bestemmer, hvordan arbejdet organiseres.

Omvendt kan fast løbende betaling, begrænset økonomisk risiko og en tæt integration i virksomhedens drift tale for et lønmodtagerforhold.

Det forekommer ofte, at Skattestyrelsens kontrol vedrører personer, som har faktureret virksomheden gennem eget CVR-nummer. Det betyder ikke nødvendigvis, at der skattemæssigt foreligger selvstændig virksomhed.

Hvis de faktiske forhold minder om et almindeligt ansættelsesforhold, kan Skattestyrelsen tilsidesætte den form, parterne har valgt.

På samme måde er det heller ikke tilstrækkeligt i sig selv til at anse personen som lønmodtager, at vedkommende gennem længere tid har udført arbejde for den samme virksomhed. Det kræver en samlet vurdering af samarbejdet.

Hvis Skattestyrelsen mener, at virksomheden skulle have indeholdt A-skat og AM-bidrag, kan myndigheden opgøre den skat og de bidrag, som efter Skattestyrelsens opfattelse skulle have været indeholdt.

For en virksomhed kan kravet blive betydeligt, hvis sagen omfatter flere personer eller flere indkomstår.

Det er derfor vigtigt først at undersøge, om Skattestyrelsens grundlæggende kvalifikation af arbejdsforholdet er rigtig. Hvis personen faktisk var selvstændig erhvervsdrivende, falder grundlaget for at behandle betalingen som almindelig løn som udgangspunkt bort.

Nej. At virksomheden burde have foretaget indeholdelse, og at virksomheden hæfter for den manglende A-skat, er spørgsmål, der skal vurderes særskilt efter de relevante hæftelsesregler.

Efter kildeskattelovens regler kan den, der har undladt at indeholde A-skat eller har indeholdt for lidt, blive ansvarlig for det manglende beløb, medmindre det godtgøres, at der ikke er udvist forsømmelighed.

Hæftelsen bør derfor ikke beskrives som et rent objektivt ansvar. Det skal vurderes, om virksomheden efter de konkrete omstændigheder havde grund til at forstå, at der skulle indeholdes skat.

Det spørgsmål kan få selvstændig betydning, også selv om Skattestyrelsen får medhold i, at betalingen skattemæssigt var A-indkomst.

I hæftelsessager vil Skattestyrelsen ofte pege på, at virksomheden burde have været klar over, at der var tale om et lønmodtagerforhold. Men vurderingen afhænger af de faktiske omstændigheder.

Hvis arbejdsforholdet havde flere karakteristika, der normalt forbindes med selvstændig virksomhed, kan det være relevant at undersøge, om virksomheden havde rimelig anledning til at behandle personen som selvstændig.

Det kan blandt andet have betydning, hvordan aftalen var indrettet, hvilken økonomisk risiko personen bar, om personen havde andre kunder, og hvordan samarbejdet faktisk fungerede.

Derfor bør hæftelsesspørgsmålet ikke reduceres til, om der blev indeholdt A-skat eller ej.

I sager om A-skat og AM-bidrag bliver den faktiske dokumentation ofte central. Kontrakten er vigtig, men den bør læses sammen med resten af materialet.

Fakturaer, bankbetalinger, mailkorrespondance, arbejdsbeskrivelser, oplysninger om arbejdstid, virksomhedens organisation og dokumentation for den pågældendes egne udgifter og øvrige kunder kan alle få betydning.

Det centrale er at kunne dokumentere, hvordan samarbejdet faktisk fungerede.

Indeholdelsespligt kan også opstå, når en dansk virksomhed benytter udenlandsk arbejdskraft.

Her kan der blandt andet opstå spørgsmål om, hvem der skattemæssigt skal anses som arbejdsgiver, om de udenlandske personer er egentlige medarbejdere hos den udenlandske leverandør, eller om reglerne om arbejdsudleje finder anvendelse.

Det er derfor vigtigt at se på både kontrakten med den udenlandske virksomhed og den måde arbejdet faktisk udføres på i Danmark. En faktura fra en udenlandsk leverandør er heller ikke i sig selv afgørende for den skattemæssige behandling.

Hvis sagen vedrører medarbejdere eller underleverandører fra udlandet, kan reglerne om arbejdsudleje få selvstændig betydning.

Manglende indeholdelse og indberetning kan i alvorligere tilfælde også føre til en strafferetlig vurdering.

Det gælder navnligt, hvis Skattestyrelsen mener, at virksomheden eller dens ledelse forsætligt eller groft uagtsomt har undladt at indeholde eller afregne de beløb, som skulle have været betalt.

Der kan derfor opstå både et økonomisk krav mod virksomheden og et spørgsmål om personligt strafansvar. Hos HAY LAW arbejder vi både med skattesager og skattestraffesager og kan derfor håndtere de to spor samlet.