Arbejdsudleje og hæftelse for A skat og AM bidrag

Arbejdsudleje kan blive relevant, når en dansk virksomhed får udført arbejde i Danmark af medarbejdere, der er ansat hos en udenlandsk virksomhed.

Det centrale spørgsmål er ikke alene, hvad parterne har skrevet i deres kontrakt. Skattereglerne ser også på, hvordan samarbejdet faktisk fungerer.

En af de væsentligste vurderinger er, om det arbejde, der udføres af de udenlandske medarbejdere, reelt udgør en integreret del af den danske virksomheds aktivitet.

Hvis arbejdet er en naturlig del af den danske virksomheds almindelige drift, kan det tale for arbejdsudleje. Hvis den udenlandske virksomhed derimod har påtaget sig en selvstændig og klart afgrænset opgave, kan der i stedet være tale om et entrepriseforhold.

Det er derfor de faktiske forhold omkring samarbejdet, der i sidste ende får betydning.

Sondringen mellem arbejdsudleje og entreprise giver anledning til mange skattesager.

To virksomheder kan godt have indgået en kontrakt, hvor samarbejdet betegnes som en entreprise, uden at dette nødvendigvis er afgørende skattemæssigt.

Skattestyrelsen vil blandt andet se på, hvem der reelt leder arbejdet, hvem der bestemmer hvordan opgaven skal udføres, hvem der stiller arbejdsredskaber til rådighed, og hvem der bærer den økonomiske risiko for arbejdets udførelse.

Det har også betydning, om den udenlandske virksomhed selv bestemmer, hvor mange medarbejdere der skal bruges til opgaven, og om virksomheden har en reel selvstændighed i forhold til planlægningen og udførelsen af arbejdet.

Vurderingen beror altid på de konkrete forhold. Derfor kan forhold, der umiddelbart ligner hinanden, ende med forskellige skattemæssige resultater.

Et vigtigt spørgsmål er, om den opgave, den udenlandske virksomhed udfører, er en del af den danske virksomheds almindelige forretningsområde.

Hvis en landbrugsvirksomhed eksempelvis får opført en bygning, vil byggearbejdet normalt ligge uden for landbrugsvirksomhedens almindelige aktivitet.

Hvis den samme virksomhed derimod anvender udenlandsk arbejdskraft til arbejdet i markerne eller staldene, ligger opgaven langt tættere på virksomhedens egen drift.

På samme måde kan byggearbejde udført for en virksomhed, der selv har som aktivitet at opføre bygninger, efter omstændighederne blive betragtet som en integreret del af den danske virksomheds aktivitet.

Det er dog ikke virksomhedens branche alene, der afgør sagen. Hele samarbejdet skal vurderes samlet.

En god kontrakt er vigtig, når en dansk virksomhed indgår et samarbejde med en udenlandsk virksomhed.

Det bør fremgå klart, hvilken opgave den udenlandske virksomhed skal udføre, hvem der har ansvaret for arbejdet, hvordan vederlaget fastsættes, hvem der stiller medarbejdere og udstyr til rådighed, og hvem der bærer risikoen, hvis arbejdet ikke udføres som aftalt.

Men en kontrakt kan ikke stå alene. Hvis virkeligheden ser anderledes ud end det, der står i aftalen, vil Skattestyrelsen som udgangspunkt lægge vægt på de faktiske forhold.

Det er derfor vigtigt, at både kontrakten og den måde samarbejdet fungerer på i praksis, understøtter den skattemæssige behandling.

Hvis der skattemæssigt er tale om arbejdsudleje, kan den danske virksomhed få pligt til at indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med betalingen for den udenlandske arbejdskraft.

Efter reglerne udgør arbejdsudlejeskatten 30 procent, og der skal herudover betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent.

Det kan få betydelige konsekvenser, hvis virksomheden ikke har foretaget den nødvendige indeholdelse. Skattestyrelsen kan efterfølgende rejse et krav mod den danske virksomhed, selv om medarbejderne formelt har været ansat og aflønnet af den udenlandske virksomhed.

Særligt i sager, hvor betalingen til den udenlandske virksomhed både dækker arbejde og materialer, kan der opstå spørgsmål om, hvilken del af betalingen der vedrører arbejdskraften. Her kan dokumentationen få stor betydning.

Hvis tvisten ikke alene handler om arbejdsudleje, men også om hvorvidt virksomheden generelt havde pligt til at behandle en person som lønmodtager og indeholde A-skat og AM-bidrag, kan du læse mere om arbejdsgivers indeholdelsespligt og hæftelse.

Hvis den udenlandske virksomhed reelt udfører en selvstændig entreprise, skal den danske virksomhed som udgangspunkt ikke indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag for de udenlandske medarbejdere.

Det taler blandt andet for et entrepriseforhold, hvis den udenlandske virksomhed selv tilrettelægger arbejdet, bestemmer bemandingen, medbringer nødvendigt udstyr og påtager sig en reel økonomisk risiko for resultatet.

Også måden betalingen er fastsat på kan have betydning. En fast pris for en nærmere bestemt opgave kan efter omstændighederne understøtte, at der er tale om en selvstændig entreprise, navnligt hvis den udenlandske virksomhed selv bærer risikoen for, hvor mange medarbejdere og arbejdstimer der skal bruges.

Det afgørende er dog altid det samlede billede.

I sager om arbejdsudleje bliver dokumentationen ofte helt central.

Skattestyrelsen vil typisk se på:

En sag om arbejdsudleje handler ofte ikke alene om, hvordan de udenlandske medarbejdere skal beskattes. For den danske virksomhed er spørgsmålet om hæftelse mindst lige så vigtigt.

Hvis virksomheden efter Skattestyrelsens opfattelse burde have indeholdt skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan myndighederne rejse et krav direkte mod virksomheden.

Det kan være betydelige beløb, særligt hvis samarbejdet har stået på gennem længere tid eller omfatter mange medarbejdere.

I sådanne sager er det nødvendigt både at undersøge, om der overhovedet var tale om arbejdsudleje, og om betingelserne for at gøre et hæftelsesansvar gældende er opfyldt.

I nogle sager kan Skattestyrelsen vurdere, om den manglende indeholdelse kan medføre et strafansvar.

Det er ikke enhver fejl, der fører til straf. Spørgsmålet beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold og af, hvad virksomheden og de ansvarlige personer vidste eller burde have vidst.

Hos HAY LAW arbejder vi både med skattesager og skattestraffesager og kan derfor håndtere sagen samlet, hvis kontrollen udvikler sig.