Overdragelse af aktiver mellem nærtstående

Der findes ikke én definition af nærtstående, som gælder på tværs af alle skatteregler. Det afhænger af, hvilken regel der anvendes.

Ved familieoverdragelse af fast ejendom og gaveafgift er relationen mellem giver og modtager eksempelvis afgørende for, om reglerne i boafgiftsloven kan anvendes. Børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre er typiske eksempler på personer inden for gaveafgiftskredsen.

I andre skatteregler kan interessefællesskab også opstå mellem en person og et selskab eller mellem selskaber i samme koncern.

Det er derfor nødvendigt først at fastslå relationen mellem parterne og derefter vurdere, hvilke værdiansættelses og beskatningsregler der gælder.

Overdragelser mellem nærtstående sker i mange forskellige situationer. Det kan være en forælder, der ønsker at overdrage en ejendom til sit barn, et generationsskifte i en familieejet virksomhed eller en hovedaktionær, der køber et aktiv fra sit eget selskab.

Det kan også være biler, kunst, værdipapirer eller andre værdier, der overdrages mellem familiemedlemmer.

Fælles for disse situationer er, at parterne ikke nødvendigvis har modsatrettede økonomiske interesser på samme måde som to uafhængige parter. Derfor har værdiansættelsen særlig betydning.

Udgangspunktet ved overdragelse mellem interesseforbundne parter er, at aktivet skal værdiansættes på det grundlag, som skattereglerne foreskriver. For mange aktiver vil handelsværdien være central.

Handelsværdien er som udgangspunkt den pris, aktivet ville kunne sælges til mellem uafhængige parter. Det er derfor ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, at parterne selv er enige om en pris.

Hvis et aktiv overdrages til en pris, der er lavere end den værdi, der skattemæssigt skal lægges til grund, kan forskellen efter omstændighederne blive behandlet som en gave, udlodning eller anden skattepligtig økonomisk fordel.

Familieoverdragelser af fast ejendom adskiller sig på flere punkter fra andre overdragelser.

Ved overdragelser inden for den personkreds, som er omfattet af reglerne, kan den offentlige ejendomsvurdering i visse tilfælde anvendes som grundlag for værdiansættelsen. Det betyder, at parterne ikke nødvendigvis skal indhente en almindelig markedsvurdering af ejendommen.

Hvilket interval der kan anvendes, afhænger imidlertid af, hvilket vurderingssystem ejendommen er omfattet af.

Den tidligere kendte regel giver som udgangspunkt mulighed for at anvende en værdi inden for plus eller minus 15 % af den relevante offentlige ejendomsvurdering.

Har ejendommen fået en ny vurdering efter det nye ejendomsvurderingssystem, kan et interval på plus eller minus 20 % være relevant. Det er derfor ikke længere korrekt generelt at omtale reglerne som alene 15 %-reglen.

Før en familieoverdragelse gennemføres, bør det undersøges, hvilken vurdering der gælder for netop den pågældende ejendom, og hvilket værdiansættelsesinterval der kan anvendes.

Selv om en ejendom overdrages inden for det relevante interval omkring den offentlige vurdering, betyder det ikke nødvendigvis, at Skattestyrelsen skal acceptere værdien. Reglerne kan tilsidesættes, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis der kort før eller efter familieoverdragelsen har været en handel med ejendommen til en væsentligt anden pris.

Det kan også have betydning, hvis der foreligger andre objektive oplysninger om ejendommens værdi, som viser, at den offentlige vurdering ikke giver et retvisende grundlag for overdragelsen.

Derfor bør man ikke alene kontrollere, om den aftalte pris matematisk ligger inden for det relevante interval. Hele forløbet omkring ejendommen bør vurderes.

Begrebet særlige omstændigheder beror på en konkret vurdering. Spørgsmålet er i praksis, om der foreligger konkrete oplysninger, der gør, at den offentlige vurdering ikke bør anvendes som grundlag for overdragelsen.

Et nyligt køb eller salg til en væsentligt anden pris kan være relevant. Det samme kan finansiering af ejendommen eller andre objektive oplysninger om dens faktiske værdi.

Derfor er tidspunktet for overdragelsen og de dispositioner, der finder sted før og efter handlen, ofte vigtige.

Der gælder også særlige skattemæssige krav, når et aktiv overdrages mellem et selskab og dets hovedaktionær. Det kan eksempelvis være en ejendom, bil, båd eller andre aktiver.

Her skal selskabet og hovedaktionæren som udgangspunkt handle på vilkår, der svarer til dem, uafhængige parter ville have anvendt.

Hvis hovedaktionæren køber et aktiv fra selskabet til en for lav pris, kan forskellen efter omstændighederne blive beskattet som maskeret udbytte. Tilsvarende kan en handel til en for høj pris få skattemæssige konsekvenser.

Det er derfor både selve aktivets værdi og den konkrete økonomiske fordel, der skal undersøges.

Ved generationsskifte kan værdiansættelsen af virksomheden eller selskabet være et af de vanskeligste spørgsmål. Det gælder særligt for unoterede virksomheder, hvor der ikke findes en markedspris, som umiddelbart kan anvendes.

Her kan virksomhedens indtjening, aktiver, goodwill, gæld og fremtidige indtjeningsmuligheder få betydning.

Der findes desuden særlige regler, som i visse familieoverdragelser af erhvervsvirksomheder kan give mulighed for at anvende en lovbestemt værdiansættelsesmetode, hvis betingelserne er opfyldt. Reglerne skal anvendes konkret og gælder ikke generelt for enhver overdragelse af formue.

Derfor bør det ved et generationsskifte undersøges, hvilken værdiansættelsesmetode der kan og bør anvendes i den konkrete situation.

Familieoverdragelser vedrører ikke kun ejendomme og virksomheder. Det kan også være biler, både, kunst, smykker, værdipapirer eller andre værdier.

For sådanne aktiver vil aktivets handelsværdi ofte være central. Værdien kan eksempelvis dokumenteres gennem fakturaer, faktiske handelspriser eller en ekstern vurdering.

Jo mere individuelt eller vanskeligt omsætteligt aktivet er, desto større betydning kan dokumentationen for værdiansættelsen få.

Hvis et aktiv overdrages til et familiemedlem for mindre end den værdi, der skattemæssigt skal lægges til grund, kan forskellen efter omstændighederne udgøre en gave.

Det betyder ikke nødvendigvis, at overdragelsen ikke kan gennemføres. Men gaveelementet skal håndteres korrekt, og der kan efter omstændighederne skulle betales gaveafgift.

Gavens værdi vil som udgangspunkt afhænge af forskellen mellem den værdi, der skattemæssigt skal anvendes, og det beløb, modtageren faktisk betaler. For fast ejendom gælder de særlige værdiansættelsesregler beskrevet ovenfor.

En sag om værdiansættelse opstår ofte først efter, at handlen er gennemført. På det tidspunkt kan det være vanskeligere at rekonstruere, hvorfor parterne valgte netop den pris, de gjorde.

Det er derfor en fordel, hvis værdiansættelsen og grundlaget for den kan dokumenteres allerede på overdragelsestidspunktet. Det kan blandt andet være gennem vurderinger, beregninger, oplysninger om sammenlignelige handler, finansiering og den øvrige korrespondance omkring overdragelsen.

I nogle situationer kan det også være relevant at anmode Skattestyrelsen om et bindende svar, inden overdragelsen gennemføres.

Hvis der er væsentlig usikkerhed om værdiansættelsen eller de skattemæssige konsekvenser før overdragelsen, kan det i nogle tilfælde være relevant at få Skattestyrelsens stillingtagen på forhånd.

Hvis Skattestyrelsen ikke accepterer den anvendte værdi, kan myndigheden korrigere den skattemæssige behandling af overdragelsen. Konsekvenserne afhænger af, hvem der har handlet, og hvilket aktiv der er tale om.

Det kan føre til spørgsmål om gaveafgift, maskeret udbytte, avancebeskatning eller anden indkomstbeskatning.

Derfor bør man i en konkret sag ikke kun undersøge, om Skattestyrelsens værdiansættelse er rigtig. Det skal også vurderes, om myndigheden havde grundlag for overhovedet at tilsidesætte den værdi, parterne anvendte.