Hovedaktionærer og maskeret udbytte

Et selskab og dets aktionær er skattemæssigt to forskellige personer. Det betyder, at de godt kan indgå aftaler med hinanden.

En hovedaktionær kan eksempelvis være ansat i selskabet, udleje en ejendom til selskabet, låne penge til selskabet eller købe og sælge aktiver til eller fra selskabet.

Sådanne dispositioner skal som udgangspunkt behandles på samme måde som aftaler mellem uafhængige parter.

Problemerne opstår typisk, hvis Skattestyrelsen mener, at vilkårene ikke svarer til det, som uafhængige parter ville have aftalt.

Hvis en hovedaktionær eksempelvis modtager en betaling, der efter Skattestyrelsens opfattelse er for høj, kan forskellen blive beskattet som maskeret udbytte.

Efter ligningslovens § 16 A beskattes en aktionær som udgangspunkt af udbytte fra selskabet.

Det gælder ikke kun almindeligt udbytte, som formelt er besluttet og udbetalt. Også andre økonomiske fordele kan blive anset for udbytte.

Det afgørende er derfor ikke alene, hvad en betaling eller disposition er blevet kaldt.

Hvis en betaling reelt vedrører løn, leje, renter eller betaling for et aktiv, skal den som udgangspunkt behandles efter reglerne herom.

Hvis Skattestyrelsen derimod mener, at betalingen helt eller delvist skyldes hovedaktionærens indflydelse på selskabet, kan beløbet blive betragtet som maskeret udbytte.

Det kan medføre beskatning hos hovedaktionæren samtidig med, at selskabet eksempelvis nægtes fradrag for den pågældende udgift.

I mange sager om maskeret udbytte er det de faktiske forhold og dokumentationen, der bliver afgørende.

Det gælder blandt andet spørgsmålet om, hvad der faktisk er aftalt mellem selskabet og hovedaktionæren, hvad en betaling vedrører, om selskabet har modtaget en reel modydelse, og hvordan værdien af et aktiv eller en ydelse er fastsat.

Skattestyrelsen stiller ofte store krav til dokumentationen, når der er tale om aftaler mellem interesseforbundne parter.

Derfor gennemgår vi typisk aftaler, fakturaer, betalinger, bogføring, korrespondance og øvrige oplysninger, som kan belyse den konkrete disposition.

Det er ikke nødvendigvis afgørende, hvordan en postering står i regnskabet. Det afgørende er, hvad der faktisk er sket.

En klassisk problemstilling opstår, når selskabet har afholdt en udgift, som Skattestyrelsen mener helt eller delvist vedrører hovedaktionæren privat.

Det kan eksempelvis være udgifter til bolig, biler, rejser, renovering eller andre private forhold.

I disse sager er det nødvendigt at se konkret på, hvorfor selskabet har afholdt udgiften, hvem der har haft glæde af den, og om udgiften har haft en reel erhvervsmæssig sammenhæng med selskabets virksomhed.

At en udgift også har været til fordel for hovedaktionæren, betyder ikke nødvendigvis i sig selv, at hele beløbet skal beskattes som maskeret udbytte.

Sager om maskeret udbytte opstår også ofte ved køb og salg af aktiver mellem selskabet og hovedaktionæren.

Det kan være fast ejendom, biler, værdipapirer eller andre aktiver.

Hvis Skattestyrelsen mener, at hovedaktionæren har købt et aktiv for billigt af selskabet eller solgt et aktiv for dyrt til selskabet, kan forskellen efter omstændighederne blive beskattet som maskeret udbytte.

Her bliver værdiansættelsen ofte et centralt spørgsmål.

Det kan derfor være nødvendigt at undersøge, hvordan prisen er fastsat, hvilke sammenlignelige handler der findes, og om Skattestyrelsens værdiansættelse faktisk er korrekt.

Når sagen udspringer af køb eller salg af en ejendom, bil eller et andet aktiv mellem selskabet og hovedaktionæren, bliver værdiansættelsen ofte afgørende.

Hvis en større disposition endnu ikke er gennemført, og der er væsentlig usikkerhed om værdiansættelsen eller den skattemæssige behandling, kan det være relevant at overveje et bindende svar fra Skattestyrelsen.

Det kan give afklaring af de skattemæssige konsekvenser, inden handlen mellem selskabet og hovedaktionæren gennemføres.

En økonomisk fordel behøver ikke være udbetalt direkte til hovedaktionæren, før der kan opstå en sag om maskeret udbytte.

Hvis selskabet eksempelvis betaler en udgift for hovedaktionærens ægtefælle, børn eller andre nærtstående, kan Skattestyrelsen efter omstændighederne anse fordelen for at være ydet via hovedaktionæren.

Det kan føre til beskatning hos hovedaktionæren, selv om pengene ikke er gået direkte til denne.

Sådanne sager kræver en konkret vurdering af både relationen mellem parterne og baggrunden for dispositionen.

Problemstillingen kan også opstå mellem selskaber i samme koncern.

Hvis et moder og datterselskab handler med hinanden på vilkår, som Skattestyrelsen mener afviger fra markedsvilkårene, kan der ske en skattemæssig korrektion.

Det kan blandt andet være relevant ved administrationsvederlag, overdragelse af aktiver eller betaling af udgifter mellem selskaberne.

Også her vil det ofte være afgørende, om der findes dokumentation for de ydelser, der er leveret, og for hvordan prisen er fastsat.

Reglerne om maskeret udbytte hænger i mange sager sammen med reglerne om aktionærlån.

Efter ligningslovens § 16 E kan et lån fra selskabet til en hovedaktionær efter omstændighederne blive beskattet som løn eller udbytte.

Det ses ofte i forbindelse med mellemregningskonti, hvor Skattestyrelsen gennemgår de enkelte hævninger og posteringer.

Her er det vigtigt at få klarlagt, hvordan de enkelte beløb er opstået, og om Skattestyrelsen har behandlet posteringerne korrekt.

I visse sager kan det være relevant at undersøge, om der er mulighed for betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.

Der kan også være situationer, hvor en disposition kan omgøres efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 29.

Om det er muligt, afhænger af de konkrete omstændigheder og af, hvilken type disposition sagen vedrører.

Det er derfor noget, der bør vurderes konkret og så tidligt som muligt.

En sag om maskeret udbytte kan i visse tilfælde føre til mere end en skattemæssig forhøjelse.

Hvis Skattestyrelsen mener, at hovedaktionæren forsætligt eller groft uagtsomt har undladt at oplyse om en skattepligtig fordel, kan sagen også få et strafferetligt spor.

Det kan medføre bøde og i alvorligere tilfælde fængselsstraf.

Hos HAY LAW arbejder vi både med skattesager og skattestraffesager. Vi kan derfor håndtere sagen samlet, hvis en sag om maskeret udbytte også udvikler sig til en straffesag.