Registreringsafgift og leasing af motorkøretøjer

Når et motorkøretøj registreres til brug i Danmark, skal der som udgangspunkt betales registreringsafgift.

Registreringsafgiften afhænger blandt andet af køretøjets værdi og en række øvrige forhold. Reglerne kan navnligt give anledning til tvivl ved importerede køretøjer, leasing, værdiansættelse og afgiftsberigtigelse.

I en konkret sag kan der derfor både være uenighed om selve værdien af bilen og om, hvilken afgiftsmæssig behandling der skal anvendes.

Ved leasing får leasingtageren brugsretten til bilen i en bestemt periode, mens ejendomsretten som udgangspunkt forbliver hos leasingselskabet.

For registreringsafgiften er det afgørende, at leasingforholdet også reelt har den karakter, som leasingaftalen giver udtryk for.

Det er derfor ikke altid tilstrækkeligt, at der foreligger en formelt korrekt leasingkontrakt.

Motorstyrelsen kan også se på, hvordan aftalen er blevet gennemført i praksis, hvem der reelt bærer den økonomiske risiko, hvordan betalingerne er foretaget, og hvilke rettigheder og forpligtelser parterne har haft.

Det er ofte her, de større tvister opstår.

Finansiel leasing minder på flere punkter om finansiering af et almindeligt bilkøb.

Leasingselskabet ejer bilen, mens leasingtageren betaler for brugsretten gennem leasingperioden.

Ved finansiel leasing vil leasingtageren normalt bære en større del af den økonomiske risiko forbundet med bilen end ved operationel leasing.

Aftalerne kan blandt andet indeholde bestemmelser om restværdi, førstegangsydelse og leasingtagers forpligtelser ved leasingperiodens udløb.

Den konkrete udformning og håndtering af aftalen kan få betydning, hvis Motorstyrelsen efterfølgende undersøger leasingforholdet.

Ved operationel leasing ligger en større del af risikoen hos leasingselskabet.

Leasingselskabet vil typisk stå for en større del af de forhold, der knytter sig til bilen, mens leasingtageren betaler for at have bilen til rådighed i leasingperioden.

Operationel leasing minder derfor i højere grad om et almindeligt lejeforhold.

Sondringen mellem finansiel og operationel leasing kan have betydning i flere sammenhænge, men i en sag om registreringsafgift er det altid nødvendigt at se på den konkrete aftale og den måde, leasingforholdet faktisk er blevet gennemført på.

Flexleasing er en lovlig leasingform, hvor der efter registreringsafgiftslovens § 3 b kan betales forholdsmæssig registreringsafgift for den periode, hvor bilen leases og anvendes i Danmark.

I stedet for at betale den fulde registreringsafgift på én gang betales således en del af registreringsafgiften, som beregnes på grundlag af blandt andet bilens alder og leasingperiodens længde.

Ordningen kan blandt andet reducere den kapital, der bindes i registreringsafgift under leasingperioden.

Det forudsætter imidlertid, at betingelserne for ordningen er opfyldt. Hvis Motorstyrelsen mener, at de ikke er det, kan konsekvenserne være betydelige.

En af de mere alvorlige situationer opstår, når Motorstyrelsen mener, at et leasingforhold ikke kan anerkendes efter reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift.

Motorstyrelsen kan eksempelvis stille spørgsmål ved leasingaftalens indhold, betalingerne mellem parterne, ændringer i aftalen eller den måde, bilen og leasingforholdet faktisk er blevet håndteret på.

Hvis leasingforholdet tilsidesættes, kan Motorstyrelsen kræve fuld registreringsafgift af bilen. Et krav kan være betydeligt, særligt når sagen omfatter flere biler.

Der kan samtidig opstå spørgsmål om, hvem der hæfter for registreringsafgiften.

Det er derfor vigtigt ikke kun at undersøge, om der er begået en formel fejl. Det skal også vurderes, om fejlen faktisk giver Motorstyrelsen grundlag for den afgiftsmæssige konsekvens, som myndigheden gør gældende.

I sager om leasing og registreringsafgift kan hæftelsen blive et selvstændigt stridspunkt.

Det gælder navnligt, hvis Motorstyrelsen mener, at betingelserne for forholdsmæssig registreringsafgift ikke har været opfyldt.

Afhængigt af de konkrete forhold kan et afgiftskrav få betydning for flere af de personer eller virksomheder, der har været involveret i køretøjet og leasingforholdet.

Når vi gennemgår en sådan sag, ser vi derfor både på selve afgiftskravet og på, om der er det nødvendige grundlag for at gøre kravet gældende mod den enkelte part.

I mange leasingsager bliver dokumentationen central.

Leasingkontrakten er naturligvis vigtig, men den står ikke nødvendigvis alene.

Der kan også blive lagt vægt på betalinger, fakturaer, korrespondance, aftaler om restværdi, ændringer under leasingperioden og den faktiske håndtering af bilen.

Det er derfor vigtigt at få samlet hele forløbet, inden der tages stilling til Motorstyrelsens vurdering.

Hos HAY LAW gennemgår vi både aftalegrundlaget og de faktiske forhold for at vurdere, om Motorstyrelsens krav har det nødvendige grundlag.

Splitleasing, også kaldet deleleasing, bruges typisk, når den samme bil anvendes både erhvervsmæssigt og privat.

Arbejdsgiveren og medarbejderen indgår hver sin aftale med leasingselskabet og betaler hver sin andel af bilens omkostninger på grundlag af den faktiske kørsel.

Hvis ordningen opfylder de skattemæssige betingelser, kan medarbejderen undgå almindelig beskatning af fri bil. Det kræver imidlertid, at ordningen også håndteres korrekt i praksis.

Der skal blandt andet være separate aftaler, udgifterne skal fordeles efter den faktiske private og erhvervsmæssige kørsel, og der skal føres et tilstrækkeligt kørselsregnskab.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, kan medarbejderen risikere at blive beskattet af fri bil.

Problemerne opstår ofte, fordi der er forskel på den ordning, der står beskrevet i kontrakterne, og den måde bilen faktisk er blevet anvendt og betalt på.

Det kan eksempelvis være mangler i kørselsregnskabet, forkert fordeling af udgifterne eller manglende løbende regulering mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.

I sådanne sager skal det konkret vurderes, hvilken betydning den konstaterede fejl har.

Det er ikke nok alene at konstatere, at der er en fejl i administrationen. Det afgørende er, hvilke skattemæssige konsekvenser fejlen efter gældende regler og praksis skal have.

Hvis en splitleasingordning ikke skattemæssigt kan anerkendes, kan medarbejderen efter omstændighederne blive beskattet af værdien af fri bil. Spørgsmålet om beskatning af medarbejderen behandles af Skattestyrelsen.

Værdien beregnes efter de til enhver tid gældende regler om fri bil.

Det er derfor ikke kun selve leasingordningen, der kan få økonomisk betydning. En tilsidesættelse kan føre til en efterfølgende skattesag om medarbejderens beskatning.

Hos HAY LAW ser vi derfor på hele sagen og ikke kun på den enkelte leasingaftale.