Told og punktafgifter

En toldsag begynder ofte med, at Toldstyrelsen beder virksomheden om materiale vedrørende en eller flere importer.

Det kan være fakturaer, transportdokumenter, kontrakter, oprindelsesdokumentation eller oplysninger om den anvendte varekode.

Hvis Toldstyrelsen efterfølgende mener, at virksomheden har betalt for lidt i told, kan der blive rejst et krav om efterbetaling.

I disse sager er det vigtigt at gennemgå de enkelte importer og det grundlag, som Toldstyrelsen bygger sin vurdering på.

Det gælder navnligt, hvis sagen omfatter en længere periode eller et stort antal importer, hvor en ændring af eksempelvis varekoden kan føre til et betydeligt samlet krav.

Alle varer, der importeres, skal henføres til den korrekte varekode.

Det kan umiddelbart lyde enkelt, men for mange produkter er tariferingen langt fra oplagt.

Varens materiale, funktion, sammensætning og anvendelse kan have betydning for, hvilken kode der skal anvendes.

Forskellen mellem to varekoder kan samtidig betyde en væsentlig forskel i tolden.

Hvis Toldstyrelsen mener, at virksomheden gennem længere tid har anvendt en forkert varekode, kan konsekvensen derfor være en større efteropkrævning.

I en sådan sag bør det undersøges konkret, om Toldstyrelsens tarifering af varen er korrekt.

Told beregnes som udgangspunkt på baggrund af varens toldværdi.

I mange almindelige handler vil udgangspunktet være den pris, der faktisk er betalt for varen.

Men der kan opstå spørgsmål om, hvorvidt andre beløb skal medregnes. Det kan blandt andet være relevant ved transport, provisioner, royalties eller andre betalinger, der har forbindelse med den importerede vare.

Sager om toldværdi kan især blive komplekse, når køber og sælger er interesseforbundne.

Her kan Toldstyrelsen stille spørgsmål ved, om den aftalte pris kan lægges til grund ved toldberegningen.

En afgiftskontrol kan omfatte flere år og et stort antal transaktioner.

Skattestyrelsen kan blandt andet undersøge, om virksomheden har været korrekt registreret, om de rigtige varer er blevet afgiftsberigtiget, og om beregningen og indberetningen er foretaget korrekt.

Hvis Skattestyrelsen mener, at virksomheden har betalt for lidt i punktafgift, kan der blive rejst et betydeligt efterbetalingskrav.

Det bør i den situation undersøges, om de varer og mængder, som Skattestyrelsen har lagt til grund, er korrekte, og om myndigheden har anvendt reglerne rigtigt.

Det samme gælder, hvis Skattestyrelsen ønsker at tilbageføre en tidligere godtgørelse af afgifter.

Virksomheder, der importerer varer fra lande uden for EU, skal som udgangspunkt være registreret som importør. Ved registreringen får virksomheden et EORI nummer, som bruges ved toldbehandlingen.

Når varer importeres til EU, skal der tages stilling til flere forhold. Det gælder blandt andet varens toldmæssige klassifikation, oprindelse og toldværdi.

De tre spørgsmål kan få direkte betydning for, hvor meget virksomheden skal betale i told.

En forkert varekode kan eksempelvis medføre, at der anvendes en forkert toldsats. På samme måde kan varens oprindelse have betydning for, om varen er omfattet af en præferenceordning eller andre særlige toldregler.

Toldværdien kan også give anledning til uenighed, særligt hvis der er betalinger, provisioner, royalties, transportomkostninger eller handler mellem interesseforbundne virksomheder involveret.

Hvor en vare har sin toldmæssige oprindelse, kan være lige så vigtigt som, hvor den fysisk er afsendt fra.

En vare, der sendes fra ét land, kan godt have oprindelse i et andet.

Oprindelsen kan få betydning for toldsatsen og for, om varen er omfattet af en handelsaftale eller andre præferencevilkår.

Det kan derfor være nødvendigt at dokumentere, hvor varen er produceret, hvilke materialer der er anvendt, og hvilken bearbejdning der er foretaget.

Mangelfuld oprindelsesdokumentation kan føre til, at en tidligere anvendt toldfordel bliver nægtet.

Virksomheder, der eksporterer varer til lande uden for EU, skal som udgangspunkt registreres som eksportør. Der skal desuden udarbejdes en eksportangivelse.

Dokumentationen for, at varen faktisk har forladt EU, kan også have betydning for den momsmæssige behandling af salget.

Det er derfor vigtigt, at eksporten både håndteres korrekt toldmæssigt og kan dokumenteres efterfølgende.

Punktafgifter er særlige afgifter på bestemte varer og ydelser.

Det gælder blandt andet alkohol, tobaksvarer, chokolade og sukkervarer, visse energiprodukter, emballage og en række miljøbelastende produkter.

Reglerne varierer betydeligt fra varegruppe til varegruppe.

En virksomhed kan derfor være registreringspligtig, selv om punktafgifter ikke er virksomhedens primære forretningsområde.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis virksomheden importerer afgiftspligtige varer fra udlandet til videresalg eller til brug i virksomheden.

Hvis en virksomhed fremstiller, forarbejder, handler med eller importerer punktafgiftspligtige varer, kan virksomheden være forpligtet til at registrere sig for den relevante afgift.

Hvordan virksomheden skal registreres, afhænger af den konkrete vare og den måde, virksomheden handler på.

Der findes blandt andet forskellige regler for virksomheder, der producerer eller oplagrer varer, og virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet.

Det er vigtigt at få registreringen på plads fra begyndelsen.

Manglende registrering betyder ikke nødvendigvis, at afgiftspligten forsvinder. Tværtimod kan Skattestyrelsen efterfølgende opkræve den afgift, som virksomheden skulle have angivet og betalt.

Handel med afgiftspligtige varer på tværs af landegrænser kræver særlig opmærksomhed.

Nogle punktafgifter er reguleret gennem fælles EU regler. Det gælder blandt andet en række alkohol, tobaks og energiprodukter.

Ved transport af sådanne varer mellem EU lande kan der være krav til både registrering, sikkerhedsstillelse og den måde, transporten dokumenteres på.

For visse varer anvendes EU's elektroniske EMCS system til at følge transporten af punktafgiftspligtige varer.

Fejl i transporten eller dokumentationen kan få betydning for, hvor og hvornår afgiften skal betales.

Virksomheder betaler også en række energiafgifter gennem deres køb af blandt andet elektricitet, gas og andre energiprodukter.

Momsregistrerede virksomheder kan i en række situationer få godtgjort hele eller dele af afgiften.

Hvor meget der kan godtgøres, afhænger blandt andet af energiformen og den måde, energien anvendes på.

Reglerne på energiområdet ændres løbende, og det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i de regler, der gælder for den konkrete periode.

Det kan både føre til sager, hvor Skattestyrelsen nægter en tidligere foretaget godtgørelse, og situationer, hvor virksomheden selv bør undersøge, om den har krav på yderligere tilbagebetaling.

En told eller afgiftssag kan i visse tilfælde få et strafferetligt spor.

Det gælder navnligt, hvis myndighederne mener, at virksomheden eller dens ledelse forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger eller undladt at angive told eller afgifter korrekt.

Der kan dermed opstå både et økonomisk krav mod virksomheden og et spørgsmål om strafansvar.

Hos HAY LAW arbejder vi både med skatte og afgiftssager og med økonomiske straffesager. Vi kan derfor håndtere sagen samlet, hvis en kontrol udvikler sig til en straffesag.

Hvis en afgørelse fastholdes i klagesystemet, kan sagen indbringes for domstolene.

En retssag om told eller punktafgifter stiller store krav til både det juridiske argument og til den dokumentation, der føres for retten.

Vi vurderer derfor tidligt i forløbet, hvilke spørgsmål der bør fastholdes, og hvordan sagen bedst forberedes, hvis den ender ved domstolene.